Kontorstole uden armlæn og ordstyrere

En fortælling om tegnsprogstolkens hedeste ønsker

Hvis du som døv eller hørehæmmet bruger tegnsprogstolk i hverdagen, eller hvis du måske er kollega eller går i klasse med én, så har du nok bemærke at der er nogle særlige ting som tegnsprogstolke er meget insisterende på. Nemlig:

  • Kontorstole uden armlæn

  • Hyppige små pauser

  • Ordstyrer og talerliste til mødet

  • Forberedelse i form af slides, noter, dagsordener mm, tilsendt før tolkedagen.

 

Kender man ikke til tolkens hverdag kan det nok hurtigt forekomme lidt hysterisk (forberedelse tilsendt på trods af at det bare er et lille internt møde?) eller måske dovent (pauser en gang i timen, hver time, selvom arbejdspladsen ikke selv holder så mange pauser?).

Så hvorfor er tolkene egentlig så forhippede på det?

Slide Background

Forberedelse og ordstyrer

Tegnsprogstolke er glade for ordstyrere

En gennemsnitstolk er ansat på 37 timer om ugen hvoraf 25 af disse er tolketimer.

Tolketimer forstås som den del af tolkens arbejde hvor han/hun tolker mellem den hørende og den døve part. Det kan også kaldes den tid de har hænderne op eller den tid hvor de er ude og levere deres produkt.

Det må dog endelig ikke misforstås som at tolken kun arbejder 25 timer om ugen. For i gennemsnit tolker tegnsprogstolken på mellem 5 og 10 forskellige adresser i løbet af en uge. Dét indbefatter en del transporttid.

Derudover siger det sig selv at man, hvis man skal tolke på 5 forskellige arbejdspladser på en uge, (arbejdspladser med hver deres virksomhedskultur, emnefelt og faglige ordforråd) nødvendigvis må bruge noget tid på at forberede sig og sætte sig ind i dette.

Jo bedre tolken er sat ind i det ovenstående, jo nemmere bliver det for ham/hende at tolke og jo færre afbrydelser og fejl vil du opleve som bruger.

For husk – dét der interne møde, hvor I ”bare lige hurtigt skal snakke om firmaets sortiment af hydraulikstempler, og det tager i øvrigt ikke så lang tid, så det er ikke så vigtigt med en dagsorden”, for tolken betyder:

  • At mødets interne natur, højst sandsynlig vil gøre det indforstået og fyldt af forkortelser og referencer – der giver mening for dig, men ikke for tolken

  • At mødet vil være fyldt med fagterminologi der kun giver mening for dig og dine kollegaer i kraft af jeres faglige baggrund inden for emnet

  • At mødet sandsynligvis vil foregå i et tempo der er højere end normalt (fordi det bare lige skal gå hurtigt) og uden tydelig talerorden, resulterende i talen-i-munden på hinanden (som grundet det faktum at tolken kun kan tolke én person af gangen, gør tolkning sværere)

De korte, uformelle møder er med andre ord, ofte noget af det allervanskeligste for tegnsprogstolken at tolke.

Dét at have modtaget ordentlig forberedelse og have en ordstyrer til at sørge for god talerorden gør en verden til forskel, giver tolken bedre arbejdsvilkår og dig en bedre tolkning.

Kontorstolen og pauserne

Kontorstolen:

Dét at tegnsprogstolke er utroligt krævende – både fysisk såvel som kognitivt. Dette er grundet den ekstreme kognitive belastning det er for en menneskehjerne at tolke simultant.

Som tolk sidder man med et utrolig stort ansvar for at alle partner får den information de skal have.

Man er underlagt andre menneskers taletempo og i kraft af at man altid er 1 – 11 sekunder bagud (man er trods alt nødt til at have hørt lidt af det man skal tolke før man kan gå i gang) skal man også bruge meget energi på at holde styr på både at få tolket ”hovedtaleren”, feedback fra de øvrige samtalepartnere, skift i hvem der har ordet mm.

Dette ansvar, det hæsblæsende tempo og den enorme koncentration det kræver, fører ofte til et opspænd i den øvre del af kroppen. Dette betyder  for mange tolke over tid overbelastning og endda til tider skader i skulder, nakke, torso, albueled, fingerled mm.

En god sidestilling i en ergonomisk korrekt stol er dog en kæmpe hjælp og det er derfor tegnsprogstolken har brug for en stol der kan indstilles til hans/hendes krop.

Grunden til at de ydermere beder om indstillelige stole der ikke har armlæn er simpel: Man kan nå at få rigtig mange blå mærke på albuerne, på en times fægten med armene på en stol med armlæn.

En tegnsprogstolk har brug for en god kontorstol
Tegnsprogstolke har brug for pauser for at sikre en kontinuerlig kvalitet

Pauserne.

Det er også grundet den enorme kognitive belastning tolken er udsat for, at han eller hun har brug for pause så ofte.

Til mødet har du som deltager ansvar for at tænke dine egne tanker, formulere dine egne sætninger og lytte til dine kollegaer. Du kan zoome ind og ud koncentrationsmæssigt som du selv har behov for. Du kan drikke din kaffe, tage en tår vand og strække armene når du ønsker det.

Tolken der i mod, skal formulere alles sætninger og i kraft af det også forsøge at forstå alles tankerække – og talestrøm. Tolken er nødt til at være 100% fokuseret, hele tiden og har dermed ingen mentale pauser i løbet af mødet.

Selv en hurtig tår vand, kan få tolken så meget bagud at han/hun ikke ville kunne indhente taleren igen.

Med andre ord er 45 minutters deltagelse i et personalemøde noget ganske andet end 45 minutters tolkning af det samme.

Ikke alene bliver det opslidende og hårdt for tolken at skulle fortsætte meget længere end det, det vil også føre til et stadigt stigende koncentrationsbesvær og med det: flere fejl og en dårligere kvalitet af tolkningen.

Pauserne skal altså forstås som en nødvendig arbejdsbetingelse for at tolken kan levere den bedste service til dig og ikke som et udtryk for en ulyst til at arbejde.

Så har du fået forklaringen på hvorfor tolkene beder om de ting de beder om. Hvad tænker du – giver det mening for dig? Kontakt os endelig og fortæl os hvad du tænker.