Tegnsprogsprojekt i Tanzania

Hør Emilie fortælle om udviklingsprojekt i Tanzania

Hej alle sammen!

Jeg hedder Emilie Lykfeldt og er én ud af 8 tegnsprogstolke i TETO.nu. En af mine store fritidsinteresser er at lave udviklingsarbejde. Jeg vil gerne fortælle jer om det projekt jeg har arbejdet på siden 2012 og som fylder rigtig meget for mig. Derfor har jeg sat denne lille video sammen, hvor jeg fortæller lidt kort om projektetet , der i korte træk går ud på at forbedre døve tanzanianeres mulighed for inklusion i samfundet, gennem opkvalificering af de nationale tegnsprogstolkeservices og national øget bevidsthed om døve og tegnsprogstolkning.

Derudover vil jeg bare gerne vise jer nogle klip fra den tur jeg var på i Juni, sammen med min projektpartner Ida, som også er tegnsprogstolk (fra et andet firma) og som jeg sidder i bestyrelse sammen med.

Videoen viser forskellige situationer fra den “Sign Language Interpretation TOT-training” Ida og jeg faciliterede og giver et rigtig godt billede af det samarbejde vi har med de Tanzanianske organisationer.

Projektet kørere gennem den danske Non Goverment Organisation ved navn CICED (community for International Cooperation in Education and Developement) og er støttet af CISU (Civilsamfund i Udvikling) der er en sammenslutning af forskellige danske civilsamfundsorganisationer der arbejder med udviklingsarbejde.

Hvis du vil læse mere om projektet, formålet og vores metode kan du klikke her og blive meget klogere.

Du kan også gå ind på CICED’s hjemmeside og læse mere: både om vores projekt i Tanzania og om CICED som organisation

Slide Background