Hvis du bruger tegnsprogstolk i hverdagen, har du sikkert hørt tolkene fortælle at de simultantolker. Men hvad er det helt præcist det betyder?
Ordet simultan kommer fra det middelalderlatinske simultaneus eller måske simultim, som betyder ”på samme tid”.
Kort og godt betyder det at din tegnsprogstolk, tolker samtidigt med at der bliver talt. Som sammenligning er den slags tolkning der finder sted i FN-regi, i de små båse hvor tolkene sidder med høretelefoner på, også simultantolkning.
Talesprogstolke – altså tolke der tolker mellem fx dansk og arabisk – vil derimod typisk tolke konsekutivt (også fra latin: consecitivus – efterfølgende).
Dette betyder at de venter til der er naturlige ophold i talestrømmen, hvorefter de så tolker små blokke ad gangen.
På uddannelsen lærer tegnsprogstolkestuderende begge metoder og under en tolkning kan tolkene også bevæge sig inden for et spektrum mellem de to, afhængigt af situationens karakter.
Ved et foredrag i et universitetsauditorium vil tolken højst sandsynlig køre helt simultant. Til en lægesamtale med fx en ældre borger, der har brug for god tid, vil tolken måske have større tendens til at gå konsekutiv.
Det afhænger meget af de rammer der omgiver tolken: Er der tale om en bruger/en der har en høj grad af forståelse for emnet? Er tidspresset stort? Er det muligt at indgå dialog med taleren og afbryde ham/hende ved forståelsesproblemer? Hvor vanskeligt er emnet osv.
Som forskningsobjekt er tolkning, både simultan og konsekutiv, særdeles velbeskrevet og det er kendt at begge metoder har sine fordele og ulemper.
Se for eksempel “Bridging the Gap” – Lambert og Moser-Mercer,
“The Interpreting Studies Reader” – Franz Pöchhacker og Miriam Schlesinger
“Interpreting in legal contexts: Consecutive and simultaneous interpretation” – Debra L. Russel)
Ved simultantolkninger foregår samtlige af tolkens beslutninger om ordvalg, vægtning af information, fortolkning, formulering mm. utrolig hurtigt og øjeblikkeligt uden mulighed for megen overvejelse. Det betyder en højere risiko for fejl, end ved konsekutive tolkninger hvor tolken har mere tid til at forstå og formulere sig.
En af de største fordele ved simultantolkning er at man slipper for at vente på tolken og dermed opnår et større flow i kommunikationen.
Selvfølgelig er tolken et par sekunder bagud (mellem 1 – 11 sekunder), da han/hun skal have en mulighed for at danne sig en forståelse for hvor taleren vil hen, men i det store og det hele vil tolkebrugeren få information samtidigt med de øvrige samtaledeltagere.
Man kan måske sige at konsekutiv tolkning egner sig til kortere kommunikationssituationer med et begrænset antal samtalepartnere.
Det ville være svært at forestille sig en forelæsning på universitetet, hvor tolken måtte bede taleren om at standse, efter hver 4. sætning og lade hele auditoriet vente på sig, mens han/hun tolkede. Her skal vi nok være glade for at simultantolkning findes.
Uanset om det er konsekutiv eller simultan tolkning der er tale om, er der dog én ting der er sikkert:
En tolk er ikke en robot.
Selvom om danske tegnsprogstolke er blevet trænet i begge tolkemetoder og undervist i oversættelsesstrategier og tolkeetik, så er de stadig mennesker.
Det betyder at det budskab der kommer igennem tolken, har været igennem tolkens eget forståelsesapparat og dermed ikke kan undgå at være blevet farvet af hvordan netop dén tolk forstod netop dét budskab i netop dén kontekst.
Det du, som bruger af tegnsprogstolkeservice i Danmark, kan glæde dig over, er at er tegnsprogstolkeområdet er det eneste tolkeområde i Danmark hvor der ligger krav om uddannelse.
Alle praktiserende tegnsprogstolke i dagens Danmark har altså gennemført en officiel uddannelse eller certificering og baserer derfor deres valg og strategier på et teoretisk fundament fremfor deres egen mavefornemmelse alene.
Og det er da ikke så ringe endda?
