Nytårsnyhed fra kontoret i TETO.nu

To nye teto'er til folden

Vi indleder det nye år med at offentliggøre en glædelig kontornyhed i TETO.nu.

I løbet af den kommende tid vil vi få tilgang af to nye ansigter på kontoret. Fra d. 7. januar 2019 starter Britt Nøhr Pedersen i en 4-ugers virksomhedspraktik med mulighed for efterfølgende ansættelse. Fra d. 25. marts 2019 vender Laura Omel Gottlieb Beyer retur fra barsel og starter op i en fuldtidsstilling som ledende tolkekoordinator i TETO.nu.

Grundet en fortsat større efterspørgsel på vores tolkeservice og en hertilhørende vækst i antallet af tolke i TETO.nu, er tidspunktet inde til at vi udvider kapaciteten med en ekstra person på kontoret. Med flere personer indeover tolkekoordinationen vil vi kunne sikre den samme hurtige svartid og ikke mindst den fortsat samme høje kvalitet og personlige service. Det er for os utroligt vigtigt at vores tolkebrugere og ansatte tegnsprogstolke oplever en meget høj standard hos kontoret i TETO.nu, og derfor glæder vi os til at påbegynde den nye struktur på kontoret i løbet af de kommende måneder.

Britt kommer fra en baggrund som finanskontroller og vil derfor bidrage til det detaljeorienteret administrative arbejde og selve tolkekoordinationen.

Laura kommer fra en flerårig baggrund i tegnsprogstolkebranchen og får hovedansvaret for tolkekoordinationen og HR i TETO.nu.

Vi glæder os til at byde velkommen til henholdsvis Britt og Laura og håber at I vil tage godt imod dem.

Skulle du være i tvivl så kan vi fortsat kontaktes ad samme kanaler som hidindtil:

SMS / FaceTime: 3117 7225

Mail: tolk@teto.nu

Skype: TETO.nu

Telefon: 3117 7225

Slutteligt skal I alle ønskes et rigtigt godt nytår fra os alle i TETO.nu.

Slide Background